Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klasseforældreråd på Frejlev Skole

Velkommen til samarbejdet

Skolebestyrelsen ønsker med denne skrivelse at støtte og rådgive klasseforældrerådene på Frejlev Skole. Vi ønsker, at klasseforældrerådene:

  • Skal arbejde for et godt samarbejde mellem skole og hjem på klasseniveau til gavn for klassens trivsel som helhed
  • Skal være bindeled i samarbejdet med skolebestyrelsen

 

Vi mener, at aktive og konstruktive forældre er med til at skabe bedre forhold for vore børn og bedre undervisningsmiljø for alle involverede parter på Frejlev Skole. Et åbent og aktivt samarbejde mellem hjem og skole er af afgørende betydning for miljøet på Frejlev Skole. Klasseforældrerådet har her en vigtig rolle i at skabe god sammenhæng mellem børnenes fritidsliv og skoleliv. 


Skolebestyrelsen ønsker med denne skrivelse at præsentere de overordnede rammer for klasseforældrerådene på skolen og at inspirere de forældre, der tager aktiv del i arbejdet med eksempler på aktiviteter, som klasseforældrerådene kan være med til at sætte gang i.


Klasseforældreråd på Frejlev Skole
Meld dig som repræsentant til klasseforældrerådet i dit barns klasse og få indflydelse på dit barns skolegang. Børn elsker, når far eller mor involverer sig i deres dagligdag, og her har du chancen med en overskuelig arbejdsindsats at øve indflydelse og få et godt forhold til de andre forældre i klassen, på resten af skolen samt til skolens personale.

Eksempler på opgaver/aktiviteter

  • Kontakte nye forældre i klassen
  • Evt. formidling af konklusioner fra forældremøder til fraværende forældre
  • Medvirke til tilrettelæggelse af arrangementer i samarbejde med klasselærerne og klassens team, f.eks. ture, fester og underholdning
  • Stille forslag og medvirke ved arrangementer – evt. sammen med andre klasser
  • Der er afsat tid til klasselærernes deltagelse i enkelte arrangementer
  • Praktiske gøremål, det kunne f.eks. være administration af klassekasse, kaffe, kage, mødeledelse, rengøring af fælles køleskabe m.v.
  • Evt. medvirke til at skabe en forældrebank, hvor forældreressourcer kan stilles til rådighed for skolen, f.eks. i forbindelse med undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
  • Informere skolebestyrelsen om tiltag i klassen eller emner af fælles interesse.

 

Hvordan fungerer et klasseforældreråd

  • Klasseforældrerådene består af 3-5 forældre, som vælges ved det første forældremøde efter sommerferien
  • Klasselærerne er medlem af klasseforældrerådet og deltager i rådets aktiviteter i det omfang, det vurderes muligt.
  • Der vælges en kontaktperson, som sammen med klasselærerne indkalder til møder i klasseforældrerådet
  • Skolebestyrelsen afholder et årligt møde med klasseforældrerådene/skolens forældrekreds


Hvad klasseforældrerådet ikke kan
Børn, forældre og personale har krav på privatliv. Klasseforældrerådet kan derfor ikke drøfte enkeltpersoner. Hvis der er tale om en lærers tjenstlige forhold, skal de berørte forældre kontakte ledelsen.


Information fra Skolebestyrelsen september 2015